Niels BAGER
(Omkr 1495-Omkr 1550)
Ane MARKVARDSDATTER
(Omkr 1500-)

Oluf Nielsen BAGER
(Omkr 1521-1602)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
Margrethe Clausdatter HALVBJØRN

Oluf Nielsen BAGER

  • Født: Omkr 1521, Odense, , Fyns Amt, Denmark 2
  • Ægteskab: Margrethe Clausdatter HALVBJØRN omkring 1551 i Odense, , Fyns Amt, Denmark 1
  • Død: 21 Sep. 1602, Odense, , Fyns Amt, Denmark i en alder af ca. 81 år 3

punkttegn   BrugerID: 29116.

Billede

punkttegn  Generelle notater:

Oluf havde bevilling som købmand. Drev øksnehandel i stor Stil, ydede Kongen forstrækningslån under den nordiske Syvårskrig og indførte fremmed klæde til krigsfolkets brug. 1580 sendtes han i Kongens ærinde til Nederlandene. Han fik endogså lov til selv at slå mønt. De store rigdomme han erhvervede satte han for størstedelen i købstadejendomme i sin fødeby. Af hans mange bindingsværkshuse er de fleste forsvundne, af stenhusene er et par bevaret, det var pragtbygninger forderes tid, med sandstensprydelser og tøndehvælvede kældre, og de lå med siden, ikke gavlene, mod gaden. Til dem hører det såkaldte "Jordan" (overgade 4), opført 1582. Den gård, hvori han selv skal have boet (Overgade 11), har han næppe opført i sin helhed, i storstuen her var det at han ifølge overleveringen ved Frederik II's besøg lod fyre med kanelbark og endda for at understrege sin velstand kastede et par af de kgl. forskrivninger på ilden.
Lod 1576 ophænge en motivtavle i Gråbrødre kirke (nu flyttet til St. Hans) forestillende ham selv, hans kone og alle deres børn, både afdøde og levende. Begr. i Gråbrødre kirke nordre sideskib.

Handelsmand. O.B. i Odense er et af de mærkeligste Exempler paa den Grad af Rigdom og Handelsomsætning, som en driftig dansk Borger kunde drive det til under Frederik II's Regering. Forholdene vare særlig gunstige: Hansestædernes gamle Magt var brudt, og Hollænderne, der snart skulde tilvende sig den største Part af den nordiske handel, vare foreløbig stærkt lammede ved deres Befrielseskamp mod Spanien. Under disse Forhold bragte O.B. sin Forretning op til en Højde, der forekom Samtiden usædvanlig og vistnok ogsaa efter Nutidens Maalestok vilde blive betegnet som meget betydelig. hans væsentligste Handel bestod i Udførsel af Fedestude, til Opkjøb af hvilke Odense laa heldig, omtrent midt i det daværende Danmark, og Indførsel af Kram og Klæde, hvilken sidste handel antog meget store Forhold under den nordiske Syvaarskrig, da O.B. leverede Beklædningsgjenstande til hæren. Et Bevis for den Tillid, han nød hos Kongen, er, at han fik en personlig Ret til at slaa Mønt. Exemplarer af O.B.s Skillemønt med Odense Lilje som Mærke haves endnu i det kgl. Møntkabinet.
Under andre Forhold vilde O.B. sikkert have anvendt en Del af sin Rigdom til Kjøb af Jordegods, hvilket paa en Maade dannede et nødvendigt Led med i hans Forretning som Middel til Underholdning af større Kvægdrifter. Men Datidens Lovgivning forbød uadelige at opkjøbe Jordegods. Han anbragte da en stor Del af sin Formue i Kjøbstadejendomme. Han nøjedes imidlertid ikke med at opkjøbe Haver, Grunde og Boliger, men opførte selv en Mængde store og pragtfulde Bygninger i ny Stil. Kun faa Privatmænd have bidraget saa meget til deres Fødebys Omdannelse og Forskjønnelse som O.B. til Odenses. Nogle enkelt af disse Bygninger have holdt sig indtil nu. Af Bindingsværksbygninger ere to paa Fisketorvet (moderniseret 1867), medens flere, f. Ex. den gamle Klub, den gamle Fattiggaard og Læseforeningens Gaard, ere blevne nedbrudte eller ombyggede. Af hans Stenbygninger ere den gamle Amtstue og endnu saa temmelig i deres oprindelige Skikkelse, hvorimod Løveapotheket og O. B.s egen pragtfulde Gaard have undergaaet store Forandringer. Alle vare de prydede med Stensirater, Snitværk og Indskrifter samt mærkede med hans Bomærke, et opadvendt Anker, Ligesom de ogsaa i Regelen vare Kjendelige paa, at de ikke som Fortidens Bygninger vendte Gavlen, men Siden mod Gaden. Hans egen Gaard (overgade Nr. 11) udmærkede sig ved sin rige indre Udstyrelse, især Storstuen, der var 150 Alen i Kvadrat, 7 Alen Høj, Vægggene beklædte med højt Egepanel og bibelske Billeder, Loftet tavlet med S nitværk, i hvis Fordybninger hang forgyldte Granatæbler. Den prægtige Kamin her fra, der nu findes i , er dog næppe, som Sagnet melder, fra O.B.s Tid og blot senre oppudset, men efter Stilen at dømme vistnok fra det Aar, som Indskriften angever, 1636.
Ikke desto mindre er det til denne Kamin, at Sagnet knytter den bekjendte Begivenhed i O.B.s Liv: at han for at hædre sin kongelige Velynder og Gjæst, Frederik II, skal have fyret i med Kanelbark. Sandfærdigheden af den hele Beretning er i den nyere Tid bleven dragen i Tvivl, dog næppe af afgjørende Grunde. Thi det var bevislig Skik i det 16. Aarhundrede ved festlige Lejligheder at brænde vellugtende Stoffer paa Kaminen. Og at den bekjendte Rigmand i Augsburg Anton Fugger Aar 1541 skal have hædret Kejser Carl V paa denne Maade, er saa langt fra at være et Bevis imod, at O.B. kan have gjort noget lignende, at det for denne netop kunde have været en Spore til 30-40 Aar efter, da Historien sikkert var kjendt Evropa over, at hædre sin Konge paa lige saa kostbar en Vis. det stemmer ogsaa vel med O.B.s Hengivenhed for Kongen og øvrige Sans for det storladne, at han paa Frederik II's Forundringsudbrud skal have kastet endnu dyrere Brændsel, nemlig nogle kongelige Gjældsbreve, paa Ilden, hvorpaa Kongen siges at have udbrudt:
Hvad enten Frederik II har udtalt disse advarende Ord eller ej, saa stemme alle Beretninger overens om, at det til sidst gik meget tilbage for O.B. Maaske har han givet for stærkt efter for sin Byggelyst, maaske har han ved Frederik II's Død mistet sin tidligere saa begunstigede Stilling, maaske er med den tilintetgjørelse Hollændernes hemmede Handel paa de nordiske Farvande tagen til paa ny til Skade for ham, - eller mulig have alle disse Forhold i Forening medført den Tilbagegang, der synes at kunne spores omtrent fra Aar 1588. Da han døde (21. Sept. 1602), var hans en Gang saa store Formue smeltet ind til en Ubetydelighed.
O.B. nød i sin Velmagt megen Anseelse i sin Fødeby, ligesom han var yndet af Frederik II. Dog drev han det ikke videre end til at blive Raadmand, han blev aldrig Borgmester, ikke heller blev han adlet, skjønt han nedstammede fra Adel paa mødrene Side, og hans Hustru (Margrethe Clausdatter fra Bogense) var maaske af adelig Slægt. Hun fødte 12 Børn, 7 Sønner og 5 Døtre, af hvilke de fleste overlevede Forældrene og bosatte sig i Odense, Kjøge og Bergen. Alle findes de tillige med Forældrene afmalede i Tidens Dragt paa den Votivtavle, som O.B. Aar 1576 til Tak for hidtidig Fremgang lod ophænge i Graabrødre kirke, samtidig med at han paa Kirkens Gulv lod anbringe en Familieligsten over den Grav, der var bestemt til en Gang at samle dem alle.
Sagnet har, som naturligt er, haft meget travlt med O.B. Han siges at have ejet det halve Odense og opført alle derværende ældre grundmurede Bygninger. Grunden til hans Tilbagegang angives at være Søskade, fremkaldt af en Hex, der skvulpede 7 Æggeskaller i en Spand Vand, hvorved hun fik alle O.B.s 7 Skibe til paa én gang at gaa under. Skjønt han tidligere havde overøst sine Børn med Gaver, skal han som gammel kun have kunnet finde Pleje hos dem ved at indbilde dem, at han i en tung Kiste endnu gjemte en rig Skat, der skulde tilfalde den af dem, der var bedst imod ham. Efter hans Død aabnedes Kisten, men den indeholdt kun Flintestene samt en Seddel med Ordene: . - At O.B. ikke har mødt megen Kjærlighed som gammel, kunde mulig bekræftes ved, at ingen har gjort sig den Ulejlighed at lade paa hans Gravsten indhugge den manglende Dødsdag.
Engelstoft, Odense Byes Hist. Vedel Simonsen, Bidrag til Odense Byes Hist. III, 72 ff. Hanck, Kong Frederik II og Oluf Bager, Odense Skoleprogram 1837. Troels Lund. 4 5

Billede

punkttegn  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Købmand og Rådmand, Omkr 1550, Odense, , Fyns Amt, Denmark. 6


Billede

Oluf blev gift med Margrethe Clausdatter HALVBJØRN, datter af Claus ERIKSEN og Maren Jensdatter BANG, omkring 1551 i Odense, , Fyns Amt, Denmark.1 (Margrethe Clausdatter HALVBJØRN blev født omkring 1525 i Bogense, Skovby, Odense 7 og døde den 4 Dec. 1581 i Odense, , Fyns Amt, Denmark 8 9.)


Billede

Kilder


1 Dansk Biografisk Lexikon (1), Carl Frederik Bricka (Project Runeberg).

2 Dansk Biografisk Lexikon (1), Carl Frederik Bricka (Project Runeberg), Bind I, Side 413.

3 Dansk Biografisk Lexikon (1), Carl Frederik Bricka (Project Runeberg), Bind I, Side 415.

4 www.tom.brondsted.dk/, Tom Brøndsted, genealogi/petersen/1_10.php (1), 1.10. Bager VIII.188.

5 Dansk Biografisk Lexikon (1), Carl Frederik Bricka (Project Runeberg), Bind I, Side 413-16.

6 Fynsk Rådsaristokrati, Svend Larsen, Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17de Århundrede I (Fynske Studier V - Udgivet af Odense Bys Museer 1965.), Bind I, side xx.

7 FS - Family Group Record, FamilySearch Ancestral File, AFN: 1SPD-ZZH.

8 Ancestral File (R).

9 FS - Family Group Record, FamilySearch Ancestral File.


Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 14 Mar. 2009 med Legacy 7.0 fra Millennia