pil
Iven KRUMMEDIGE
(Omkr 1250-Eft 1300)
Johan (Henneke) KRUMMEDIGE
(Omkr 1280-Før 1351)
Segebod Johansen KRUMMEDIGE
(Omkr 1310-Før 1395)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
Sidsel Cecilie Pedersdatter SKRAM

Segebod Johansen KRUMMEDIGE

  • Født: Omkr 1310, Itzehoe, Slesvig-Holsten 3
  • Ægteskab: Sidsel Cecilie Pedersdatter SKRAM omkring 1340 i Rundhof 1 2
  • Død: Før 1395, Angel, Slesvig-Holsten 1 5

punkttegn   BrugerID: 1863654.

Billede

punkttegn  Generelle notater:

Ejer af Mehlbeck i Holsten, Runtoft i Angel og han havde ligesom andre holstenske adelsfolk part i den fynske herregård Løgismose.
I skjoldet havde Krummedigerne en hvid lind i blåt. På hjelmen to hvide vædderhorn.


Uddrag fra ”Herredømmet over Sønderjylland 1375-1404” af Esben Albrectsen.
Udgivet af ”Den danske historiske Forening”, København 1981

Side 174-178.
v. Thinen – Krummedige – Juel – Sehested – Brejde - Split

Johan v. Thinen Segebod Krummedige til Runtoft
Sønderjyllands drost gm. Sidsel Pedersdatter Skram
Gm. Anna (Limbek ?) |
|
----------------------------------------------------------------------------
Erik Mette Anne Elsebeth
gm. gm 1. Peter Juel gm Hartvig gm Henrik Split
Beate borgmester i Brejde
Flensborg.
gm 2. Hartvig
Sehested

Mette Krummediges første ægteskab er interessant bl.a. derved at hun var gift med en mand tilhørende den oprindelige danske adel i Sønderjylland. På samme måde var Peter Juels og Mette Krummediges søn Iver gift med Berta af den fremstående Limbekslægt. Disse ”blandede” ægteskaber er ikke først og fremmest interessante af nationale men af social grunde. Man må antage at denne danske slægt har haft en solid position ligesom slægten Skram i tiden før 1375. Segebod Krummedige fik Runtoft ved et ægteskab med en datter af ridderen Peder Skram, og den store pantelensmand Johannes Limbek var gift med Catarina Roost, datter af Jakob Roost ligeledes af Skramslægten. I tiden efter 1375 kan der i øvrigt ikke påvises indgifte mellem den fremstående del af den holstenske adel og de danske herremænd i Sønderjylland. Det kan ikke udelukkes at Claus Rönnow har tilgiftet sig Ejdsbøl, men det kan heller ikke bevises.
Når den holstenske adels giftermål er behandlet i det foregående, er det ikke sket af genealogisk interesse eller ud fra en antagelse af at de berørte slægter derved knyttedes sammen på anden måde end i et formueforhold. Det er således ingen naturlov at slægtskabsforbindelse betød samarbejde i politik eller i andre henseender. Interessen for disse giftermål skyldes den almindeligt antagne forudsætning at de i vid udstrækning indgås mellem socialt ligestillede parter. På grundlag af besiddelser, kapital og sidst også giftermål er der udskilt nogle personer og slægter som jeg vil tillade mig at kalde højadelige. Et andet kriterium der hyppigt anvendes på højadel er riddertitlen. Af de 57 holstenske stormænd vi tidligere har konstateret bosat i Sønderjylland i denne periode møder vi 16 riddere i 9 slægter.
I slægterne v. Thinen-Krummedige-Sehested-Brejde-Split forekommer kun én ridder, nemlig Johan v. Thinen. Her må dog anføres et par forhold der modificerer dette. Det gælder som venteligt for Erik Krummedige der i 1406 har fået ridderslaget. Dertil kommer at der godt kan være tale om ”ridderslægter” uden at det tilfældigvis afspejles hos de personer vi møder i denne periode. Således møder vi riddertitlen i slægterne Sehested og Krummedige både i perioden 1325-40 og 1340-75.
Anvendelsen af riddertitlen er således utvivlsomt et kriterium man skal omgås med nogen varsomhed. At den markante forekomst hos Ahlefeldterne dækker realiteter er der dog ikke tvivl om, og man kan formodentlig udtrykke forholdet således: Riddertitlen er altid udtryk for fremtrædende position, men det modsatte er ikke tilfældet. Vi kender endog meget fremtrædende personer som vedblev at være væbnere hele livet.
Den holstenske adel var i denne periode bosat i Hertugdømmet i et antal af knap 60 personer. Det svarer nogenlunde til tallet for perioden 1340-75 og tyder på stagnation i indvandringen. Der er omtrent lige mange holstenske stormænd i Nord- og Sydslesvig. I begge tilfælde optræder hovedparten i de østlige morænelandskaber, mens midt- og vestlandet ikke har tiltrukket så mange indvandrere. Man må forestille sig at denne indvandring har været kapitalkrævende, og selve bosættelsen er da et udtryk for den holstenske adels økonomiske styrke. Men også blandt den har der været sociale forskelle, og på grundlag af jordbesiddelser, panterhvervelser og anden kapital er en højadel søgt bestemt. Til den regnes Krummedige (og i tilknytning hertil v. Thinen, Split, Brejde og Sehested), Pogwisch, Limbek og Ahlefeldt.
Krummedigernes besiddelser finder vi i Ny herred i Angel, mens Pogwischernes og Sehestedernes Grødersby ligger i Slis herred. Limbekkernes hovedbesiddelser lå i Nordslesvig. Det var pant i Gram herred med Tørning, Gram og Jels, Skinkelsborg, pant i Lundtoft herred med Søgård, Trøjborg med stort tilliggende i Lø herrred, pant i Tønder len og sogne i Hviding herred. Kun Mårkær lå i Angel. Også Ahlefeldternes besiddelser er knyttet til Nordslesvig for så vidt vi kender dem. De overtog Søgård med pantet i Lundtoft herred og ligeledes Haderslevhus.
Det er meget påfaldende at næsten alle højadelens besiddelser tidligere har været hertugmagtens. I Nordslesvig ser vi en række store pantelen på den holstenske adels hænder i modsætning til i Sydslesvig. I Angel og i landskaberne mellem Slien og Ejderen lå hovedparten af det kongelige og siden hertugelige gods, og det kan vises punkt for punkt hvordan mange af disse besiddelser 1375-1404 var på den holstenske adels hænder. Det er hævet over al tvivl at en stor del af hertugmagtens gods er blevet afhændet ved salg eller pantsættelser til den holstenske adel, og vi kender da også flere eksempler herpå under hertugerne Valdemar Eriksen og Henrik Valdemarsen. Der er derimod ikke tegn på at det er sket ved forlening. Den holstenske adel, og især den del der ovenfor betegnedes som højadel, har haft den fornødne kapital der har skabt dens position i Hertugdømmet.
Omridset af dette højadelige lag fremgår også af de indgåede ægteskaber. Her ser vi mere eller mindre tydeligt en forbindelse mellem Limbek-Ahlefeldt-Rönnow-Pogwisch og måske v. Thinen og mellem v. Thinen- Krummedige-Juel-Sehested-Brejde og Split. En række personer inden for disse slægter førte riddertitlen der også normalt var et højadeligt træk. Som et sidste tegn på tilhørsforhold til denne gruppe kan endelig anføres deltagelse i administration og politik.

Ekskurs II. Side 281-285
Arven efter Segebod Krummedige og Sidsel Pedersdatter Skram

Deres børn var i ukendt aldersfølge:
Erik.
Mette. Gift 1’ med den adelige borgmester i Flensborg Peder Juel
(Flensburg. Geschichte einer Grenzstadt, s. 39 f.).
Hendes søn, Iver Juel, solgte 1401 efter at have overtaget en række andre arvingers rettigheder, hendes arv i Løgismose (Båg herred på Fyn) til Jens Pedersen Panter
(Eline Gøyes Jdbg., s. 215 f.).
Gift 2’ med Hartvig Sehested som det synes at fremgå af følgende:
Antagelsen af et ægteskab mellem Hartvig Sehested og Mette Krummedige bygger på den iagttagelse at Hartvig Sehesteds børn ejede besiddelser som Segebod Krummedige og Sidsel Pedersdatter Skram tidligere havde. Hartvig Sehesteds børn var således medejere af både Grødersby og Løgismose (den 1. august 1406 afstod Hartvig, Reimer og Poppe Sehested deres niendedel af Grødersby og Paverød til dronning Margrethe (Stemann III, nr. 26) De tre er brødre, for de lover at befri besiddelsen for krav fra andre og især fra deres søster Gisle (Gissel), Jep Vilsens hustru. Samme år afstod Jep Vilsen (Ferke) til Keldkær sin og sin hustrus ret i Grødersby og dets tilliggende til dronning Margrethe (Molbech og Petersen, nr. 189, jfr. ÆA I, s. 15). I forbindelse med Løgismose oplyser Eline Gøyes Jordebog at fader til Poppe Sehested, Reimer Sehested og fru Gissel gift med Jep Vilsen, var Hartvig Sehested (s. 189 og 216 f.), og i Jep Vilsens afståelsesbrev nævnes Gisle som datter af Hartvig Sehested. Faderen til de fire børn der afstod deres andel i Grødersby og Paverød i 1406, var altså Hartvig Sehested (der har således været både en fader og en søn ved navn Hartvig hvad der fremgår af Thisets stamtavle (DAA 1914, s. 480), derimod ikke af Bobés (DAA 1940, s. 107). – Den 10. juni 1408 pantsatte Jep Vilsen til Jens Pedersen Panter al sin rettighed i Løgismose som han fik med sin hustru Gissel efter hendes fader Hartvig Sehested og af Poge (Poppe) Sehested og Rynne (Reimer) Sehested, hans hustrus brødre. Pantesummen var 140 mark.
(Eline Gøyes Jordebog, s. 216 f.).
I Løgismose havde Segebod Krummedige og fru Sidsel og deres datter Elsebeth del (Eline Gøyes Jdbg., s. 189 og 215), og Elsebeth var medejer af Grødersby (En arveoverenskomst af 28. september 1391 viser af fru Elsebeth, gift med Henrik Split, havde andel i Grødersby (SHRU VI, 978), og det kan påvises at hun var datter af Segebod Krummedige og fru Sidsel (se nedenfor).
Endelig ved man at Segebod Krummedige havde en svigersøn ved navn Hartvig Sehested. (Hartvig Sehested kvitterede 1388 Erik Krummedige på dennes broder Segebods vegne for sin hustrus medgift (SHRU VI, 748. Om den ældre Erik Krummedige se DAA 1900, s.226)).
Når Hartvig Sehesteds børn har haft de samme besiddelser som Segebod Krummedige og hans slægt og når man ved at Hartvig Sehested var Segebod Krummediges svigersøn, må Grødersby og Løgismose have været Hartvig Sehesteds børns mødrenearv. Derfor er det også naturligt at deres morbroder Erik Krummedige i 1406 garanterede dispositionen med hensyn til Grødersby. Men hvem var Hartvig Sehesteds hustru?
Den fyldige omtale af Løgismoses ejere i Eline Gøyes Jordebog og to bevarede arveoverenskomster (SHRU VI, 978 og 1295) viser hvor mange børn Segebod Krumedige og Sidsel Skram havde, nemlig tre piger og to drenge. Anne var 1397 gift med Hartvig Brejde (SHRU VI, 1295), og Elsebeth var 1391 Henrik Splits hustru (SHRU VI, 978). Mette var gift med Peter Juel som vi ikke møder i ovennævnte kilder. Det kunne tyde på at han da var død. Hartvig Sehested kan ikke have været gift med Anne hvis mand synes at have levet endnu i 1409, (DAA 1889, s. 81 og 1942k s. 39), men hvad med Elsebeth der i 1391 havde ret i Grødersby? Kunne det ikke være hendes besiddelse hans børn i 1406 disponerede over? Det er ikke tilfældet for i 1392 afstod Elsebeth sin ret i Løgismose til sin broder Erik (Eline Gøyes Jdbg., s. 215). Når derfor Jep Vilsen efter at have overtaget Poppes og Reimers del i 1408 afstod sin hustrus ret i Løgismose kan disse søskendes moder ikke have været Elsebeth. Tilbage synes kun den mulighed at Mette Krummedige fik Hartvig Sehested i sit andet ægteskab og at det var deres børn der 1406 ejede en del af Grødersby med tilliggende. Det samme resultat med hensyn til dette ægteskab er man nået til i Adelsårbogen, (DAA 1900, s.226, 1914, s. 480 og sst. 1940, s. 107).
Et sådant ægteskab omtales imidlertid ikke i nogen kilde, og imod hypotesen taler formuleringen at Iver Juel skødede al den rettighed i Løgismose hans mor, fru Mette, arvede efter sin fader og moder, Segebod Krummedige og fru Sidsel (Eline Gøyes Jdbg., s. 216). Den forklaring der ovenfor er givet, forudsætter imidlertid at en del af Mette Krummediges arv er tilfaldet Hartvig Sehesteds børn. Ej heller nævnes det nogetsteds at Hartvig Sehesteds børn havde rettigheder i Løgismose efter deres moder, det er børnenes arv efter faderen der omtales (Eline Gøyes Jdbg., s. 189 og 216 f.). Skulle dette være en hindring for antagelsen af et ægteskab mellem Hartvig Sehested og Mette Krummedige står man imidlertid tilbage med en afgjort utilfredsstillende forklaring: Hartvig Sehested og Mette Krummedige har uafhængigt af hinanden haft del i Løgismose uanset at en Hartvig Sehested bevisligt har været svigersøn af Mette Krummediges forældre. Desuden har Hartvig Sehesteds børn haft del i Grødersby ligesom Mette Krummediges søster Elsebeth. På den bagggrund må man trods alt søge at bortforklare indvendingerne mod ægteskabet mellem Hartvig Sehested og Mette Krummedige, men det er ikke så let. Der synes ikke at være anden forklaring end jordebogsforfatterens upræcise register af de breve han gengiver. Mette må være død før 3. februar 1401.
(Eline Gøyes Jdbg., s. 190 og 216).
Anne: Gift med Hartvig Brejde der 1397 2. februar med sin hustru afstod al hendes arv efter hendes fader, søster og broder samt hvad hun kunne arve efter sin moder, til hendes broder Erik (SHRU VI, 1295). Anne var altså ikke død på dette tidspunkt som Thiset vil (DAA 1889, s. 81). I dette brev er Segebod Krummediges afdøde børn opregnet, og det er antagelig Elsebeth og en søn vi ikke kender. Mette havde børn, og derfor er det meget usandsynligt at Anne har arvet efter hende. Det er mere nærliggende at Elsebeth er død barnløs som en overenskomst af 28. sept. 1391 mellem hende og Erik Krummedige kunne antyde (SHRU VI; 978) (se nedenfor). Af Hartvig Brejdes og Annes netop omtale brev af 2. febr. 1397 ser man at Sidsel Pedersdatter Skram endnu på dette tidspunkt var i live.
Elsebeth (Elsebe): Thiset angiver at hun skulle være Segebod Krummediges søster (DAA 1900, S. 226), men det kan næppe passe. At hun var datter af Segebod ses af arveoverenskomsten af 1391 28. september mellem Erik Krummedige og Henrik Split der var gift med fru Elsebeth (SHRU VI, 978). Det fremgår heraf at hun til Erik afstod sin arveret til Runtoft. Da Segebod havde erhvervet Runtoft ved giftermål (Stemann III, nr. 63), og da han ikke var barnløs, må hendes arveret forklares ved at hun var en datter af, ikke en søster til Segebod (i 1392 omtales Erik Krummedige også som hendes broder (Eline Gøyes Jdbg., s. 215). Dog indebærer forklaringen den vanskelighed at man skifter Eriks og Elsebeths mødrenearv uanset at det af 1397 2. februar fremgår at moderen endnu levede (se ovenfor under Anne). Elsebeth havde altså en arveret til Runtoft, men desuden fremgår det af 1391-overenskomsten at hun havde arvet Grødersby som i tilfælde af hendes død skulle tilfalde Erik Krummedige. Det nævnes ikke ved den lejlighed at der kun var tale om en del af Grødersby, men i 1406 ser man at flere personer har haft lod og del i det (Stemann III, nr. 24-26). Dog skulle Grødersby kun tilfalde Erik Krummedige under forudsætning af at hun ikke efterlod sig levende børn og børnebørn og på betingelse af at hendes mand fik overladt 600 mk. Lb. Da denne aftale blev indgået har de næppe haft børn, for som deres arvinger nævnes Hartvig Split og Grove Henrik Reventlow. Året efter overlod Henrik Split Erik Krummedige sin hustrus del i Løgismose.
(Eline Gøyes Jebg., s. 215).
En søn: Død før 2. februar 1397 da Anne overlod sin arv bl.a. efter ham til Erik Krummedige (SHRU VI, 1295)

Arven efter Segebod Krummedige og Sidsel Pedersdatter Skram har således omfattet
1) Runtoft, Gelting og besiddelser i Geltingskov,
2) en del af Grødersby,
3) en del af Løgismose.
Runtoft havde fru Sidsel arvet, hvorledes de har fået del i Grødersby og Løgismose tør jeg ikke sige. Aftalen af 28. september 1391 indebar at Erik Krummedige overtog sin søster Elsebeths ret i Runtoft, Gelting og besiddelser i Geltingskov. Anne overlod Erik al sin arv 1397, og Mette ses ikke at have haft ret i Runtoft m.v. som Erik således utvivlsomt har ejet alene.
Mettes sønner Hartvig, Poppe og Reimer Sehested har ejet en niendedel af Grødersby og Paverød, og deres søster Gissel havde også en ret som hun afstod i 1406. Resten af disse besiddelser ejedes af Hartvig Pogwisch og hans sønnesøn da det i 1406 overgik til dronning Margrethe og Slesvig domkirke. En anden arving var Mettes søster Elsebeth som i 1391 i overenskomsten med Erik Krummedige fik overladt Grødersby, men øjensynlig kun en del af det. Det forudsås som en mulighed af dette gods kunne overgå til Erik Krummedige, og en vis forbindelse havde han også siden med Grødersby. I 1395 kvitterede en Johan v. Monnigh ham for 35 mk. Lb. Af den arv der var tilfaldet ham, hans hustru fru Berte og deres to arvinger af Grødersby (SHRU VI, 1222), men hvem det er tør jeg ikke sige. Han er næppe Segebods ukendte søn som var død før 2. februar 1397, da formuleringen snarest tyder på at det er hans kones arv der kvitteres for. Vi ved ikke hvordan det er gået Elsebeths part i Grødersby, men at netop Erik Krummedige udbetaler Johan v. Monnigh en del af arven i Grødersby kunne måske tyde på at han i overensstemmelse med aftalen af 28. september 1391 er kommet i besiddelse af Grødersby. Dog var Erik Krummedige ikke selv (længere?) i besiddelse af rettigheder i Grødersby da Mette Krummediges og Henrik Sehesteds børn i 1406 afstod deres ret i denne besiddelse. Han bekræftede sine tre nevøers overdragelse af deres niendedel til den danske dronning, og da Pogwischerne afstod resten, kunne dronning Margrethe overlade hele besiddelsen til Slesvig domkirke (Stemann III, nr. 24-26 og rep. III, 4805). Hvorledes Pogwischerne er kommet i besiddelse af Grødersby er uvist.
Mette arvede en part af Løgismose som hendes børn af første og andet ægteskab afhændede. Erik overtog Elsebeths del, hvortil kommer hvad han selv måtte have arvet. Eline Gøyes Jordebog nævner ikke deres søster Anne som medejer af Løgismose (s. 189 f., jfr. S. 215 ff.).

Billede

punkttegn  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Væbner, Godsejer.


Billede

Segebod blev gift med Sidsel Cecilie Pedersdatter SKRAM, datter af Peder SKRAM og Edel SALTENSEE, omkring 1340 i Rundhof.1 2 (Sidsel Cecilie Pedersdatter SKRAM blev født omkring 1310-1315 i Rundhof 6 7 og døde efter 1397 8.)


Billede

Kilder


1 Family Search - IGI (1), Richard Fred Vincent, 9379 Sneddon Dr., Sandy Utah 84070-2927, Family Search - IGI (1).

2 DIS-Forum, Carl Rosenberg, Guldbech-slægten.

3 Family Search - IGI (1), Richard Fred Vincent, 9379 Sneddon Dr., Sandy Utah 84070-2927, Family Search - IGI (1), CD#62 PIN#270408.

4 Herredømmet over Sønderjylland 1375-1404, Esben Albrectsen (Udgivet af ”Den danske historiske Forening”, København 1981).

5 DIS-Forum, Carl Rosenberg, Guldbech-slægten, 163466.

6 Family Search - IGI (1), Richard Fred Vincent, 9379 Sneddon Dr., Sandy Utah 84070-2927, Family Search - IGI (1), CD#62 PIN#270409.

7 DIS-Forum, Carl Rosenberg, Guldbech-slægten, 163467.

8 www.home.no.net, Theodor Landmark, The Landmark Family Genealogy Project, fam05922.htm.


Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 14 Mar. 2009 med Legacy 7.0 fra Millennia