Gorm Den GAMLE
(-Omkr 940)
Thyra DANEBOD
(-Omkr 935)
Harald BLÅTAND
(Før 920-Omkr 987)
Gyrith OLAVSDATTER
(-Eft 980)
Svend TVESKÆG
(Omkr 960-1014)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Gunhild

2. Sigrid STORRÅDE

Svend TVESKÆG 2

  • Født: Omkr 960
  • Ægteskab (2): Sigrid STORRÅDE omkring 1000 1
  • Død: 3 Feb. 1014, Gainsborough, England i en alder af ca. 54 år 2

punkttegn   BrugerID: 954189882.

Billede

punkttegn  Generelle notater:

Iflg.: Dansk Biografisk leksikon.
Svend Tveskjæg (Tjugeskjæg), -1014, Konge i Danmark og England, var en Søn af kong Harald Blaatand og hans vendiske Dronning Gunhild, der vist også hed Tove; efter den samtidige tyske kejser fik han tillige Navnet Otto, hvorfor han stundum findes kaldt Svend-Otto. Mellem S. og Faderen kom det til Splid, da S. stillede sig paa de mange danskes Side, som ønskede en djærvere optræden udad til og en fornyet Vikingetid. Harald maatte til sidst flygte til Jomsborg, hvor han, efter at være saaret paa et Togt mod Sønnen, døde (o. 986). S., der var afholdt af Hæren, blev hyldet overalt i Danmark, men Jombsorgerne vare ham fremdeles fjendske, og Høvdingen Sigvalde (XV, 586) fangede i Grønsund ved List kongen, som maatte løskjøbe sig for en stor Sum Guld og Sølv; de danske Kvinder ofrede deres Smykker for at frigjøre den yndede Konge fra Fangenskabet. S. deltog i de danskes Togter paa England - 994 anførte han og Olaf Tryggvesen i Forening en stor Flaade -, men hans hyppige Fraværelse lokkede Sveriges Konge Erik Sejersæl til et Togt til Danmark, og det lykkedes denne for nogen Tid at vinde landet, indtil S. paa ny erobrede det tilbage. Nogle Runestene i Hedebyegnen, rejste over 2 af S.s Krigere, som faldt, >da Kæmper sade om (belejrede) Hedeby>, sigte mulig til disse Kampe. Efter at S. havde forstødt sin første Hustru, Gunhild (VI, 304), og hjemsendt hende til Polen, ægtede han Sigrid Storraade, Kong Erik sejersæls Enke (XV, 575), der hidsede ham til Kamp mod Kong Olaf Tryggvesen, som uden S.s Samtykke havde ægtet hans Søster Thyre. I Forening med den svenske Kong Olaf Skotkonge og Erik Jarl overfaldt han Olaf ved Svold i Venden, og i Kampen omkom den norske Konge. Norge deltes derefter imellem Sejerherrerne, og S. fik som sin Del største Parten af det søndenfjældske Norge; nogle af Fylkerne gav S. i forlening til Erik Jarl.
Imidlertid fortsattes de danskes togter til England, og efter at Kong Æthelred grumt havde ladet de i England bosatte danske myrde (1002) - mellem de dræbte var S.s Søster Gunhild og hendes Ægtefællig Pallig -, førte S. og hans Høvdinger paa fortsatte Togter store Flaader der over, som bragte Folket i den største Nød og tvang det til at betale overordentlige Løsesummer. Tiden kom snart, da det splittede og udmattede engelske Rige endelig kunde erobres, og i Someren 1013 førte S. og han Søn Knud en glimrende udrustet Flaade over Havet. Hurtig var Landet betvunget, og den usle Kong Æthelred flygtede til Normandiet. Under et ophold i Gainsborough ved Lincoln blev imidlertid S. syg; han døde 3. febr. 1014. Angelsaxerne rejste sig paa ny, og Knud maatte forlade Landet. Da S.s Lig eftersøgtes, reddede nogle engelske Kvinder det til York, senere førtes det til Roskilde og begravedes i Trefoldighedskirken.
Af Adam af Bremen og enklete danske Kilder skildres S. med mørke Farver som den, der var plettet af Oprøret mod Faderen og først sent bøjede sig ind under Kristendommen. Vesterlandske kilder og Sagaerne betragte ham dog paa en retfærdigere Maade og stille ham i et helt andet Lys. S. var fremfor alt Kriger og Viking, tapper, foretagsom og udholdende, ofte var han grum i sin Adfærd, men besad samtidig Evne til at vinde sine Modstandere, Lethed ved at finde Forbundsfæller og en afgjort Styrerdygtighed; han var rundhaandet og vennesæl mod den Krigerskare, som samlede sig om ham, og han havde Sans for Digtekunst. Hans Iver for Kristendommen var ikke saa brændende, som man saa den hos Faderen eller hos Sønnen Knud, men sin Gudsfrygt viste han ved at lade flere Kirker bygge og give Gods til Præsternes Underhold; det var ham imod, at den danske Kirke skulde staa under Bremens Ærkebisp, hvorfor han især kaldte Englændere, foruden indfødte danske, til Virksomhed i Kirkens Tjeneste. Paa Grund af sit kløftede Skjæg havde S. faaet Tilnavnet Tjugeskjæg (af tiughæ, en høtyv). S. havde i Ægteskabet med Gunhild Sønnerne Harald (VII, 73) og Knud (IX, 257) samt nogle Døtre, saaledes Gyda, gift med Erik Jarl; med Sigrid havde han kun Døtre, af hvilke Estrid (IV, 603), gift med Ulf jarl, er mest bekjendt.
A.D. Jørgensen, Den nord. kirkes Grundlæggelse S. 285. 299 ff. 387 ff. 3

Billede

punkttegn  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Konge af Danmark 987-1014.


Billede

Svend blev gift med Gunhild.

Billede

Svend blev derefter gift med Sigrid STORRÅDE, datter af Skogul TOSTE og Ukendt, omkring 1000.1 (Sigrid STORRÅDE blev født før 980.)


Billede

Kilder


1 Danmarks Historie, Svend Cedergreen Bech, Reformation og Renæssance, 1533-1596 (Politikens Forlag 1977), Bind 2, side 248.

2 Dansk Biografisk Lexikon (1), Carl Frederik Bricka (Project Runeberg).

3 Dansk Biografisk Lexikon (1), Carl Frederik Bricka (Project Runeberg), Bind XVII, side 1.


Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 14 Mar. 2009 med Legacy 7.0 fra Millennia